Det er nemt nok at passe sig selv. Det kræver lidt mere at passe på fællesskabet
Grundejerforeningen omfatter de grunde, der støder op til de private fællesveje Rialtovej, Luganovej, Rubikonvej og Ætnavej. Vi er en del af Sundbyøster på Amager i postnummer 2300 København S. Grundejerforeningen er tinglyst som ejer af matriklerne 4e og 4f Sundbyøster København. Disse matrikler omfatter ovennævnte veje.
Som følge af foreningens ejerskab til de 4 veje er det foreningens formål er at varetage grundejernes interesser, primært i forbindelse med fælles vedligehold af fortove og vejanlæg, men også i forbindelse med fælles initiativer omkring bæredygtighed og overfor myndighederne omkring for eksempel parkeringsforhold, regnvandsafløb, vejbelysning mv. Derfor er medlemskab af grundejerforeningen Valhal tvungent.
Det er vores mål at grundejerforeningen skal være et rummeligt, godt og trygt sted for børn og voksne med gensidig respekt for hinandens forskelligheder og tilgang til livet. Derfor lægger vi vægt på godt naboskab, den gode samtale mellem naboer og socialt samvær på tværs af hække og hegn. Vi vil tale med hinanden, ikke om hinanden.
Foreningen er medlem af Sundbyernes Grundejerfællesskab, Fællesforeningen af grundejerforeninger i København og af Parcelhusejernes Landsforening.
Endelig har vi et lejlighedsvis tæt samarbejde med vores nabo-grundejerforeninger GF Sixtusvej og GF Øresund (Prøvestens allé og Kongedybs allé).
Har du spørgsmål til os er du velkommen til at benytte vores kontaktformular.
Ejendomsmæglere bedes benytte formularen til ejendommæglere.